Teoriprøven

Husk nu det hele! – Du bliver afvist hvis du ikke medbringer:

  • Ansøgning – kontrollér at alle nødvendige underskrifter er påført
  • Lektionsplan – det er kørelærens eksemplar
  • Legitimation – pas eller dåbs-, fødsels – eller navneattest og billedlegitimation
  • Opholdstilladelse – eventuel opholdstilladelse skal medbringes
  • Kørekort – hvis du skal til kontrollerende køreprøve

 

Kom i god tid, dørene lukkes præcist!

Yderligere information

Det er helt i orden hvis du er nervøs – det er de fleste. Hvis du bare sørger for at du er godt forberedt skal det nok gå. Der er ingen fælder i spørgsmålene det er jo ikke meningen at du skal dumpe. Er du i tvivl om et svar, så husk, at din første indskydelse ofte er den rigtige.

Teoriprøven afholdes af Færdselsstyrelsen og består af 25 lysbilleder med ja/nej spørgsmål, hvor du afkrydser de korrekte svar på et skema. I teoriprøven må du max. have fejl i 5 lysbilleder. Du får besked med det samme om du har bestået eller ej og får udleveret et skema som viser hvor du eventuelt har fejl.

Teoriprøven afholdes på: Sankt Nicolai Gade 5, 6200
 Aabenraa, men der er også mulighed for at tilmelde sig til teoriprøven andre steder i området, hvis det passer dig bedre.